Du kan ikke have undgået at bemærke både flotte og futuristiske elbiler køre rundt i byerne og på motorvejene. Måske er du endda blevet forskrækket af en lydløs bil, der pludseligt kører forbi dig. Hvis du er en af dem, der spotter elbiler på vejene, går du sikkert også selv med overvejelser og drømme om at anskaffe dig en elbil. Men hvad er fordelene, og hvad koster det egentlig? Vi præsenterer nogle facts her.
En elektrisk fremtid
Klimaaftaler, vindmølleparker, CO2-neutralisering, bæredygtighed, miljøtiltag, klimastrejke og Greta Thunberg. Verden er elektrisk i mere end en forstand, og klimaet har aldrig været så debatteret, som det er i dag. Fremtiden er elektrisk, og derfor er vi som forbrugere nødt til at ændre vores vaner og syn på den verden, som vi lever i. I 2020 producerer Volvo ikke længere diesel- og benzinbiler, og vi vil nok se, at flere bilproducenter går den vej. Elbiler er fremtiden. Men hvilke fordele har de?
Elbil – hvilke fordele er der?
Elbiler har mange fordele, og selvom det kan virke uoverskueligt at skifte den vante diesel- eller benzinbil ud med en ny teknologi, kan det altså sagtens ende med, at du kommer til at elske din nye elbil mere end din forhenværende bil. Der er en række fordele ved elbiler:
- Alle elbiler kommer med automatgear, som giver en ekstremt flydende kørsel.
- Elbiler er bæredygtige.
- Elbiler er udstyret med en anderledes motor end dem, som vi ser hos diesel- og benzinbiler. Accelerationen i elbiler er derfor hurtig. Det er en drøm for bilentusiaster.
- Den larmer ikke.
- Du bidrager til en elektrisk fremtid med fossilfri transport.
- Med en elbil udleder du ikke direkte CO2.
Hvad koster en elbil?
Elbil til god pris – kan du overhovedet få det? En elbil kan være dyr ved anskaffelse, og derfor er elbiler ikke for alle, endnu. Du kan få elbiler i mange forskellige prisklasser, og det hele afhænger selvfølgelig af producent, design, ekstratilbehør og størrelse på motor og batteri.
Faktum er dog, at det er langt billigere at køre på el end på diesel og benzin. Derudover er elbiler billigere i vedligehold, da de er mere simpelt opbygget og ikke har nær så mange reservedele. Prisen på en elbil er derfor svært at fastslå, da den er billigere i drift.
Desuden vil vi nok se, at elbiler bliver billigere i takt
med, at efterspørgslen stiger. Først skal du afdække dine behov og undersøge,
om du har råd til at købe en elbil. Derefter kan du finde den perfekte elbil
til netop dig. Rigtig god biljagt.