Overvejer du at købe en elbil? Er du i tvivl om, hvordan det forholder sig med el til elbil? Og er du usikker på, hvor lange distancer du kan tilbagelægge, før den trænger til strøm igen? Læs vores guide til, hvad du bør have in mente, inden du beslutter dig for, om en elbil vil være den rigtige løsning til dig.
Hvor meget kører du i det daglige?
Dit kørselsbehov har stor betydning for, hvorvidt det giver mening for dig at skifte en almindelig bil ud med en elbil. Kører du primært korte ture i det daglige? Eller har du en lang tur foran dig på motorvejen hver eneste morgen til arbejde og igen om eftermiddagen, når du skal hjem fra arbejde?
En elbil vil kunne opfylde langt de fleste danskeres behov for kørsel, men det er klart, at rækkevidden kan komme til at blive en udfordring, hvis du kører langt hver eneste dag. Du støder ikke på mange standere på motorvejen, og bliver det en udfordring at holde din elbil kørende hele vejen, kan det komme til at volde dig problemer.
Hvordan er dine muligheder for at lade din elbil op?
Din elbil skal lades op – det er klart. Men hvordan er mulighederne for det, der hvor du bor? Bor du i lejlighed eller hus? Er der en ladestation, som bilen kan stå i nær din arbejdsplads, mens du giver den gas på arbejdet?
Inden du går ud og køber din første elbil, er det afgørende, at du sætter dig godt ind i, hvilke muligheder du har for at lade din elbil op. Både derhjemme, men også de steder, som du kører hyppigt til i det daglige.
Hvor lang tid tager det at lade den elbil op, som du har kig på?
Et andet vigtigt parameter er, om den elbil, som du er interesseret i, har mulighed for hurtigladning. Har den det, kan du hurtigt lade den op, hvis du er tæt på at løbe tør. Men er den ikke udstyret med den funktion, kan det blive en lang og besværlig affære, hvis du er på farten eller på anden vis har brug for hurtigt at kunne få tilstrækkeligt med strøm til at køre derhen, hvor du vil.
Er du vant til automatgear?
Alle elbiler er udstyret med automatgear. Er du allerede vant til det, er det ingen sag. Men er det nyt for dig, gør du klogt i at overveje, om du tænker, at du vil kunne vænne dig til det. Som det gælder ved ethvert bilkøb, er det en god idé at køre en prøvetur i den elbil, som du overvejer at købe. Så får du hurtigt en fornemmelse af, om du synes, at det er behageligt at sidde i bilen, og om du finder det naturligt og rart at køre i den.
God fornøjelse med din biljagt!