Guide til at lave fornuftigt bilkøb

At købe en brugt bil kan både være risikobetonet affære og være en ufremkommelig jungle af besvær at komme igennem helskindet. Ved at være forsigtig og tålmodig kan man imidlertid godt lave gode bilkøb, og det gælder både nye samt brugte biler. Det gælder især om at indhente gode tilbud og prøvekøre bilerne, som man bedst synes om til netop dit formål. At købe en ny bil er ofte helt ufarligt, da bilen jo er i perfekt stand med nye originale dele overalt, og desuden får man jo fabriksgarantien på normalt 2 år med i handlen. Til gengæld kan man sjældent opnå nogle rabatter på nye biler, da konkurrencen i forvejen er hård, og man har små avancer ved handel af nye biler. Der kan derfor laves de bedste bilkøb på brugtbilsmarkedet, og her kommer der hjælp og vejledning til dette.

Fordele og ulemper ved brugte biler

Når en bil er 4-5 år gammel, så kan den som regel købes til halv pris, og en bil på 1 år kan ofte købes 10-20 % under nyprisen, og hvis en bil er under 5 år gammel og i god stand, så kan man faktisk få meget bil for pengene. Imidlertid kan man også risikere at blive grundigt snydt, hvilket kan skyldes en uhæderlig bilsælger eller også uheldige omstændigheder. Man kan løbe ind i en stime af reparationer på bilen, da biler efter få år begynder at skal have udskiftet visse dele, der bliver slidt under kørslen, og bilens stand kan dels afhænge af bilens kvalitet, antal kørte km, samt hvorledes de tidligere bilejere har passet på bilen. Man bør derfor altid tjekke en brugt bil grundigt igennem eventuelt sammen med en bilkyndig ven, der ved meget om biler og bilers vedligeholdelse. Hvis bilen er gammel eller har kørt mange km, så vil flere dele på bilen være så slidte, at de snart skal udskiftes med nye dele. Man bør især være på vagt efter gennemtæringer, da rustskader kan være yderst kostbare at få udbedret.

Tjekliste ved bilkøbet

Man bør derfor før køb af en brugt bil tjekke en del punkter igennem på bilen, selvom den tilsyneladende ser ud til at give meget bil for pengene. Man bør enten grundigt tjekke bilen igennem for fejl og mangler i henhold til en grundig tjekliste, der minder om synshallens tjekliste. Man bør nemlig se efter, hvornår bilen sidst var til syn, og om der var eventuelle anmærkninger ved synet. Ligesom huse kan have en tilstandsrapport, så kan brugte biler leveres med en brugtbilsattest, der bekræfter bilens stand i detaljer. Sælger af bilen betaler denne attest, og med den i hånden kan sælgeren kræve en god pris for bilen, og køberen kan ikke forvente større nedslag på prisen, da bilen jo netop er i orden på alle de vigtige områder. Men modsat hvis der er visse alvorlige anmærkninger på bilen, så kan køberen enten forlange, at sælger først får udbedret disse problemer ved bilen, og i modsat fald skal sælger være parat til at give et afslag på prisen, der rigeligt kan dække omkostningerne. Man bør især tjekke dette ved en brugt bil:

  • Styretøjet må ikke have ratslør, og bilen må ikke ryste under kørslen.
  • Man bør tjekke bilens bærende dele herunder styrekugler og bæreled.
  • Man bør lytte til bilens motor, om den reagerer og lyder korrekt og jævnt.
  • Tjek alle bilens gear.
  • Tjek grundigt bilens bremsere.
  • Tjek om bilen lækker vand, olie eller bremsevæske.
  • Tag en prøvetur i bilen og hold øje med temperaturmåleren.
  • Tjek bilen igennem for rustskader.
  • Tjek bilens dæk for slid.

Lukket for kommentarer.